Billetsalget til JMF26 starter snart

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
231D
19T
22M
25S
Tilføj til kalender

Jelling-fællesskabet skabte igen i 2025 et stort overskud til uddeling

Festivalgæster og frivillige stod igen sammen om ikke alene at skabe et stærkt 4-dages musikfællesskab, men også om at skabe endnu et overskud til uddeling.

26. september 2025

Jelling Musikfestival 2025 markerede sig ved at opnå udsolgte partoutbilletter tidligere end nogensinde før, og derudover blev både 2-dagsbilletter samt tre ud af fire typer 1-dagsbilletter også udsolgt. Programmet bød på både nye formater, store samlende koncerter, små intime oplevelser og udenlandske stjerner, der for en stund ramte kongebyen Jelling.

Vejrmæssigt var festivalen en god blanding af den lune maj-sol tilsat momentvis vand fra oven. Og det frivillige fællesskab, som er rygraden i Jelling Musikfestival, fik igen i 2025 det hele til at fungere på pladsen, campen og bag kulisserne.

Nu er kassen efter 2025 gjort op, og den afslører, at aftrykket fra festivalgæster, samarbejdspartnere og frivillige igen er klar til at sprede sig som ringe i vandet, fordi hele overskuddet hvert år bliver uddelt til gode formål.

Sådan har det været siden begyndelsen i 1989.

5,4 mio. kr. ender det samlede overskud på efter Jelling Musikfestival 2025, og placerer JMF25 som et af de bedste økonomiske år, nogensinde, i festivalens historie.

”Vi er pavestolte af det, som 2025-fællesskabet har skabt og som nu skal gives videre. Det er lidt magi, at man kan samle 40.000 mennesker om 100 koncerter under maj-solen, og så stå fire måneder efter med 5,4 mio. kr. til uddeling og vide, at det kommer til at gøre en kæmpe forskel i tusinder af menneskers liv”, 

siger direktør Line Mosfelt.

Hver en krone af overskuddet skal nu uddeles. Dels uddeler festivalen en del i fællesskab med andre aktører og initiativer, og dels kan alle med et godkendelsesværdigt formål søge om del i midlerne. 

Ansøg om del i overskuddet til dit fællesskab

Det store fællesskab, det gode naboskab og de nære venskaber sørger for, at vi har det godt – alle sammen. Derfor støtter festivaloverskuddet indsatser, der gør fritiden sjovere, skaber nye mødesteder, og åbner fællesskabet for flere.

Samtidig med offentliggørelsen af årets overskud åbner Jelling Musikfestival en ansøgningsrunde, der skal fordele midlerne. Ansøgningsrunden løber frem til 27. oktober 2025. Herefter mødes et uddelingsudvalg nedsat til formålet og vurderer ansøgningerne ud fra festivalforeningens formål.

Endeligt skal ansøgninger og formål godkendes af SKAT, før midlerne kan uddeles, hvilket forventeligt sker i løbet af de første måneder i 2026.

Årets overskud følger op på tre år med rekordstore overskud. I 2022 lød beløbet på 5,6 mio. kr., i 2023 på 8 mio. kr. og i 2024 på 4,1 mio. kr. Dermed har festivalen på blot 4 år uddelt mere end 23 millioner kr. og samlet over årene uddelt ca. 60 millioner kroner til vigtige almennyttige og velgørende formål.

Sidste år gik pengene til alt fra fællessang mod ensomhed, bålhytter og social drive-out til sorggrupper for børn og unge og airtrack-baner.

JMF26

21.-24. maj 2026 fejrer vi igen fællesskabet, når den 36. Jelling Musikfestival brager festivalsommeren i gang i pinsen.

Nedtællingen er i fuld gang, og inden billetsalgsstarten online d. 10. oktober kl. 10.00 bliver de første navne offentliggjort.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her