Spiller på Campscenen torsdag D. 26. maj kl 16:15

Tiger På Spring

Det energiske party-punkband Tiger På Spring, tager det eksperimenternede niveau fra Talking Heads og Peter Gabriel og blander med kompleksiteten og energien fra Seattle-grunge (Pearl Jam, Alice in Chains). På den måde opnåes storladne og groovy dronerockpassager, med torden- trommer, Pino Palladino-bas, grandiose klangflader, kombineret med deres flair for catchy singalong-stykker. Tiger På Spring giver med deres feststemte indie-rocksange, på fremadskuende facon, et brølende godt bud på lyden af rock anno 2022.

I 2021 spillede Tiger På Spring over 30 koncerter og stod bag titelsangen ‘Calm of the City’ (Spotify m.f.) til kortfilmen ‘Vaskedag’, der blev vist ved den internationale filmfestival OFF21 i Odense og som blev årets helt store vinder (bla. bedste film og publikumsprisen) ved den fagmandsbedømte filmfestival ‘Guldægget 2021’.

Musikken har optrådt på GAFFAs: ”Bedst Lige Nu”, ligesom flere sange anbefales af DRs Karrierekanonen og hele 2 sange var blandt GFR's "de 25 bedste singler i 2020" og spilles på Rødovrekanalen: FM-radio i København.

Tiger På Spring er anført af sangskriver Jonas Hammer, der har spillet over 100 koncerter under eget navn og er kåret som ”Årets Gademusiker 2018”, (juryprisen, solist), optrådte som gæstesolist ved Tinderbox 2018 og optrådte med band i ryggen på SPOT festival 2019. Han blev af Pernille Rosendahl, sammenlignet med Lars H.U.G., grundet de detaljerede og kompromisløse arrangementer.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling