Dansabel new wave-rock og skarp samfundssatire smelter sammen hos Zar Paulo, der bl.a. spillede til Jelling Musikfestivals corona-alternativ Vejle Alive. Gennembruddet kom allerede i 2020 med generationshymnen ’Stop Believing’, hvor ungdommens dystre fremtidsudsigter tages under lup og vender Journeys 1981-hit ’Don’t Stop Believin’ på hovedet.
Med den seneste single ’Klap For Fædrelandet’ har bandet udgivet ét af årets bedste numre, der følger op på succesen. Med forførisk stilsikkerhed, energi og karisma til overflod er Zar Paulo klar til at indtage sommerens livearenaer, og for alvor tage tilløb mod en topplacering på den danske musikscene.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling