Spiller på Scenen fredag D. 27. maj kl 20:55

Suspekt

De tre selvudnævnte proletarer i Suspekt er et unikum i dansk musik. Bandet har rødder i hiphopsubgenren horrorcore, men er vokset op gennem betonen i Albertslund og sprunget ud i fuldt flor som nationalt folkeeje. Danmark er blevet Suspekt.

Raptrioens hits pendulerer mellem knivskarp socialrealisme på f.eks. ’Proletar’ og ’Danmark’ (feat. Folkeklubben) og et voyeuristisk indblik i sovekammerets største tabuer på numre som ’Gonzo’, ’POPO (Lad Mig Se Den Igen)’, ’Vil Du Med…’ og gennembrudshittet ’Kinky Fætter’. Emil ’Orgi-E’ Simonsen og Andreas ’Bai-D’ Duelunds lyrik er kontant, pikant og beskidt, men funderet i en rød tråd af kærlighed.

Publikum kan forvente at blive oversvømmet af energi og intensitet, når Jelling fredag d. 27. maj 2022 igen bliver Suspekt.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling