Spiller på Teltscenen onsdag D. 25. maj kl 23:50

Spleen United

Spleen United indtager på mange måder hjemmebanen, når de spiller på Jelling Musikfestival 2022. Dels har de siden 2003 givet stribevis af sagnomspundne optrædener på festivalen og dels har flere i bandets originalbesætning rødder i byen. I 2022 præsenterer vi Spleen United igen, når bandet giver én af sine få festivalkoncerter på #JMF22.

Kvintettens tre albums ’Godspeed Into The Mainstream’, ’Neanderthal’ og ’School of Euphoria’ står som hovedværker i dansk elektropophistorie, der hver især med sublim stilsikkerhed udfolder bandets musikalske rejse fra det skarpslebne, polerede til det vildtvoksende, primale.

Med euforiserende melodier, stærk bas og rave-energi som faste komponenter sikrer Spleen United en nattefest, der sætter ild til Teltscenen.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling