Karen Marie Ørsted er på et årti blevet katapulteret fra den danske undergrundspunkscene til verdensberømmelse. Selvom den dansegulvsfyldende, poetiske pop er rykket i fokus, gennemsyrer vildskaben fra punken stadig MØs sceneshow.

Siden gennembruddet i 2012 har MØ hamret sin status fast gennem legendariske optrædener på Roskilde Festival, Glastonbury og Coachella og besøg i amerikansk late night-fjernsyn, men først og fremmest gennem sit allerede imponerende musikkatalog. Med megahits som ’Don’t Wanna Dance’, ’Blur’, ’Final Song’ og ’Kamikaze’, foruden Major Lazer-samarbejderne ’Cold Water’ med Justin Bieber og selvfølgelig ’Lean On’, står MØ som et lysende fyrtårn i dansk musik. 

MØ har brugt gennembruddets skyggesider som drivkraft til at udforske nye stier i sit musikalske landskab, som har ført til, at hun 28. januar 2022 udgiver sit tredje studiealbum ’Motordrome’. De første singleforløbere ’Live to Survive’, ’Kindness’, ’Brad Pitt’ og ’Goosebumps’ vidner om et mørkere tekstunivers, der flirter med det okkulte, og en lyd, der trækker mere på de musikalske rødder fra punk og grunge. 

Der er garanti for både gåsehud og eufori, når MØ – endelig – træder ind på én af landets største festivalscener i Jelling sidste weekend i maj 2022. 🎸

Koncerten bliver én af MØs ganske få festivalkoncerter på dansk grund i 2022.

 

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling