Kelterpunkbandet Finnegan’s Hell (S) medbringer et bindegalt mix af harmonika, banjo og råbekor, der med garanti sætter ild til teltet. Drukviser, country og metal krydsparres i uhellige kombinationer, der trækker tråde til alt fra The Ramones til Flogging Molly, resulterer i én af de mest underholdende og intense live-oplevelser netop nu.
Det seneste album ‘Work Is The Curse Of The Drinking Class’ indrammer Finnegan’s Hells medrivende univers perfekt. Ingen kan stå stille og ingen smilebånd går fri, når Finnegan’s Hell går på.
Bandet er en del af lineuppet til Tung Torsdag, der dagen igennem vil få teltdugen på Alfreds Scene til at rejse sig under trykket fra potent heavy og hardrock.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling