Spiller på Søpavillonen lørdag D. 28. maj kl 14:05

Festival-talk m. Nyborg & Charlie

Rockkvartetten Den Grimmeste Mand i Byen er nødt til at aflyse deres koncert på årets festival. Bandet har Jelling Musikfestivals leder Lars Charlie Mortensen i front, og skulle have spillet på Søpavillonen lørdag d. 28. maj.

Årets festival - som Lars Charlie Mortensens var med til at tage initiativ til i 1989 - bliver hans sidste som festivalleder. Dengang var han også på plakaten med sit band Brdr. Berg, men de måtte aflyse på dagen, da tidsplanen skred. Koncerten med Den Grimmeste Mand i Byen skulle have rådet bod på den missede chance – men nu er årets koncert desværre også aflyst.

I stedet vil Lars Charlie Mortensen i ledtog med radiovært Jesper Nyborg indbyde til en talk om festivalens første 34 år. De vil dele de bedste røverhistorier, gennemgå festivalens største milepæle og krydre med musikalske indslag. 

”På den første festival var jeg konferencier og altmuligmand. Tiden skred fra os, og derfor valgte jeg at droppe Brdr. Bergs optræden. Det er da hamrende ærgerligt, at det så heller ikke skulle lykkes at spille på festivalen i år. Vi havde virkelig glædet os. Med Jesper Nyborgs kyndige styring bliver en talk om højdepunkter og nedslag i festivalens historie en fuldgod og hyggelig erstatning,” siger Lars Charlie Mortensen.

Den særlige festival-talk finder sted på Søpavillonen lørdag d. 28. maj kl. 14.05 i stedet for Bamse Madsen Band, der rykker til kl. 16.45. 

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling