I et univers af halvelektronisk melankopop leverer den karismatiske sangerinde Dorthe Gerlach altid en energisk og tryllebindende performance, som sætter sig fast i mindekartoteket. Med en jordbunden og humoristisk jargon er Dorthe Gerlach en ærlig historiefortæller, som ikke er bange for at give noget af sig selv i mødet med musikken og sit publikum.
I 20 år har hun udgjort den ene halvdel af countrypop-duoen HUSH, som også flere gange har gæstet Jelling Musikfestival. Når Dorthe Gerlach går på scenen i eget navn, samler hun det stille og sårbare med det store og buldrende i en enestående klang og et ukueligt live-nærvær. Alt sammen udfoldet gennem en veldrejet sans for det danske sprog.
Jelling Musikfestival
Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal
DK-7300 Jelling
Festivalplads
Mølvangvej 66B
DK-7300 Jelling