Sofaen

Fire mand, der godt nok påstår de har skrevet alle deres sange selv. Men deres repertoire kunne godt lyde som klassiske sange fra navne som bl.a. Hr. Larsen, Madsen, Falken, Helmig, Gasolin, TV2, Creedence Clearwater Revival, Van Morrison, ja endog også som kvindelige navne som Medina, Tina Dickow eller Dolly Parton.
Men også traditionelle irske folkesange og enkelte instrumentalnumre, der i virkeligheden nok kendetegner Sofaen mest, er med på repertoiret. Hvor energien ikke kan blive i den enkelte, men bogstavelig talt forlader scenen og smitter af på alle tilstedeværende.
Ligeledes vil der i selskab med Sofaen også blive leveret klassiske Rock´n Roll og country numre. Indimellem kan der også snige sig hits af nyere dato ind i repertoiret.

Dét er Sofaen, der er på vej til Jelling Musikfestival, med en fest, en skål, en løgn og en sludder for en sladder.
Motto: “Jo mere i drikker - jo bedre spiller vi”

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling