Spiller på Teltscenen lørdag D. 30. maj kl 12:45

Perry Stenbäck & Dekadansorkestern

Som mange skønånder har påpeget i årenes løb, findes der to slags musik: God og dårlig.
Meget vel.
Den gode af slagsen kan dog gradbøjes, og som en herværende musikanmelder flere gange har ført til torvs, så får begrebet ”god musik” en ekstra dimension, når man efter endt lytteoplevelse må konstatere – ja såmænd – at det dér. . . ja, det blev man da et bedre menneske af.
Har man oplevet den herboende DMA-vindende svenske sanger, guitarist m.m.m. Perry Stenbäck og hans fornemme Dekadansorkester, skal man have et hjerte af støbejern for ikke at medgive førbemeldte musikanmelder, at hér er et musikalsk foretagende af en kvalitet, så man forlader koncerten (eller modvilligt slukker for anlægget) med rank ryg, en sang og et smil på læben og en overbevisning om, at det dér liv nu alligevel ikke er så tosset endda.
Perry Stenbäck og Dekadansorkestern har i de senere år efterladt det ene koncertpublikum efter det andet behørigt benovede over Perrys egne sange, deres musikalske evner, og deres fornemme forståelse for og fortolkninger af den nordiske visetradition (Evert Taube, Cornelis Vreeswijk m.fl.) stænket med jazz og blues.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling