Spiller på Scenen lørdag D. 30. maj kl 19:30

MALURT

Mange danske rockelskere har i umindelige tider drømt om en gendannelse af MALURT - og i 2020 kører MALURT så endelig bandbussen ud af langtidsparkeringen.
En eksklusiv forårstur blev udsolgt på et døgns tid og nu har Michael Falch og Co. meldt deres ankomst til Jelling Musikfestival, hvor de vil spille hits som ’Superlove’ og ’Mød Mig I Mørket’.
MALURT stiller op i Mød mig i Mørket-formationen, der - i ånden fra Bruce Springsteen, The Clash og Neil Young ved hundreder af sveddryppende koncerter tilbage i ‘82-‘83-‘84 - gjorde MALURT til et af landets største rocknavne.
Om gendannelsen fortæller Falchen:
Vi fulgtes alle fem sammen ind til Parken, sidst The Rolling Stones var i landet. Mens vi stod der, blev vi kollektivt ramt af en brændende lyst til at mærke den der specielle MALURT-ånd igen. Vi spurgte hinanden, om vi mon kunne nå at realisere det, mens tid er, og alle mand stadig er i fuld vigør - og om vi så også var villige til at betale prisen for at komme helt op i omdrejninger igen. Det gav vi hinanden hånden på”.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling