Jung

Den topaktuelle indiepop-trio Jung kom ud af det blå og er buldret ind i den danske radioæter med deres singler ”Jeg Skal Nok Vente” og ”Hun Kommer Tilbage”, der var P3’s Uundgåelige i september 2019. Siden har de været med på Benals ”Amazing Tour” i november/december - og i 2020 er der lagt i kakkelovnen til deres egen rundrejse til landets største byer. Selvom debutalbummet endnu ikke er udkommet, har trioen formået at fylde spillestederne Voxhall i Aarhus og Hotel Cecil og VEGA i København.

Bandet har rødder i Frederikssund og Middelfart og består af Michael Hovmand på keyboard, guitarist Sigurd Boesen og Jonas Jung bag mikrofonen. Deres lyd spænder mellem det lyse og mørke og det genkendelige og finurlige - og måske netop derfor favner bandet bredt. Med deres stemningsmættede, dansksprogede popsange med elektroniske elementer og inspiration fra 80’er-rock, håber bandet i al beskedenhed at samle generationerne. Dermed er de nærmest selvskrevne på plakaten til Jelling Musikfestival 2020.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling