Spiller på Teltscenen søndag D. 31. maj kl 15:45

Jonah Blacksmith

Jonah Blacksmith har for længst slået sit navn fast som et af Danmarks bedste liveacts. Det vidner et stadigt voksende og loyalt publikum om. I 2018 tog de Jelling med storm, og er klar til at gøre det igen i år.

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Og disse mennesker er, ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup, fætteren Lasse Alstrup, samt Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Både publikum og den brede anmelderskare er begejstrede for bandets varme nærvær, uforfalskede spilleglæde og fængende, vedkommende sange, der ofte afsøger klassiske livstemaer - det nære, kærligheden og frygten for at miste den. ”Kompromisløs”, ”det smukkest tænkelige budskab” og “Nordvestjysk verdensklasseband” er blot nogle af de rosende ord, der bliver brugt af såvel folk og anmeldere, når snakken falder på bandet fra Thy.

For Jonah Blacksmith sluttede 2019 i højeste gear med koncerthus-tour, liveoptræden i Året Der Gik på DR, samt udgivelse af ”Monster”, som er første-singlen til det kommende album, der ventes ude senere i 2020. ”Monster” er for længst havnet i heftig rotation på landets radiostationer, og næste single er snart på trapperne – lige i tide til deres koncert på Jelling Musikfestival.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling