Spiller på Søpavillonen torsdag D. 28. maj kl 21:20

Drabant

Siden Drabants begyndelse i 2017, har bandet med deres folkelige og stærke sange spillet koncerter på festivaler, i sognehuse, i rockerborge og på spillesteder i det meste af landet - kort sagt - Drabant kan spille hvor som helst, når som helst og for alle.

Drabants besætning på fem mand og en kvinde, insisterer på at spille i øjenhøjde med deres publikum, og med en instrumentering, der består af alt fra synthezisers til trompet og banjo, skriver de sig ind i den danske folkepop-tradition. Herfra lader de sig inspirere af koryfæer som Lars Lilholt og Allan Olsen og ikke mindst nyere bands som Jonah Blacksmith og Folkeklubben, der de senere år har videreført genren.

Drabants koncerter er: store stadion-sange om kærlighed og små sange om hverdagen. Det er eftertænksomme og underfundige anekdoter. Det er en fest og det er alvor. Og så er det er underholdende, imødekommende og velspillende. Som bandet selv siger, er det: “Til drømmerne og til pessimisterne”.

Med den nye single “Den Lige Vej”, der udkommer i foråret 2020, viser Drabant nye sider af deres sangskrivning og en mere melankolsk side af forsanger Jonas Thyrsteds tekstunivers. Sangen er forløber for en række af nye sange, der udkommer i 2020 og 2021.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling