Dodo & The Dodos

Med mere end 30 år på landevejene og flere hits i bagagen end de fleste kan begribe, er Dodo & The Dodos på alle måder en institution i dansk musik. Deres allerstørste sange er for længst blevet til landeplager og evergreens, og bandet spilles stadigvæk lige så meget i radioen nu, som da sangene udkom. Bandet har dermed opnået noget helt specielt. De er blevet voksne, uden at de har mistet deres aktualitet.

Dodo & The Dodos er en af dansk pops ypperste ambassadører, og med hits nok til mere end ét band, drager de på tour til de danske spillesteder. Bandet, som har stået på snart alle scener i Danmark, glæder sig til endnu en gang at spille alle deres hits for deres feststemte publikum.

Dodo & The Dodos har siden 1980’erne hittet i den danske radio med sange som ”Vågner I Natten”, ”Gi Mig Hvad Du Har” og ”Sømand af Verden” – I år kan du opleve dem live på Jelling Musikfestival.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling