Spiller på Teltscenen fredag D. 29. maj kl 0:45

Djämes Braun x Specktors

Danmarks ukronede festkonger Djämes Braun x Specktors sprænger som en bombe af live-energi, der skaber den fedeste klubstemning, når de drager ud på fælles sommertour.

Bag Djämes Braun gemmer sig Pilfinger aka. Lasse Kramhøft, der oprindeligt brød igennem som vinder af KarriereKanonen i 2012. Dengang var Djämes Braun en duo, der nåede at udgive to EP’er og at blive platincertificerede med albummet Modgift. Nu består Djämes Braun kun af Pilfinger, mens energien er uforandret.

I dag består hiphopkollektivet Specktors af Jonas For Fa’en og Wanr, der i mere end et årti har sat ild til det danske natteliv. Deres sejrsgang er gået fra den mørke undergrund til de største scener i Danmark, men uden at gå på kompromis med den hårdtpumpede electro-hiphop, techno og rapmusik, der satte dem på landkortet.

Med det legendariske klubhit “Ejer Det”, som de to kunstnere lavede i ledtog med Kato, sætter Djämes Braun x Specktors standarden for sommerens fester. Med deres respektive perlerækker af bangere, som Djämes Brauns catchy hits “Fugle” og “Kvinder og Kanoner”, og Specktors’ højenergiske hiphop-tracks ”Lågsus” og ”Unz Unz” bliver der med sikkerhed sat gang i festen.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling