Calby

Bag kunstnernavnet Calby, som er en sammentrækning af Copenhagen og Valby, står Mik Thybo, der er sanger, sangskriver og producer. Calby skriver sine sange selv og co-producerer størstedelen af numrene i samarbejde med Magnus Larsson, bedre kendt som bassist i Lukas Graham, og arbejder ud fra dogmet om, at hvis ikke en sang lyder godt med kun tre instrumenter, skal den skrottes.

Calby henvender sig til publikummet som er træt af at alt lyder digitalt, og at beats bliver konstrueret på en computer. Calby indspiller al sin musik på gamle spolebåndoptagere og rørmikrofoner, for at fange den helt rigtige lyd og stemning. Alt i Calbys musikalske univers er overvejet - intet er overladt til tilfældigheder. Alligevel formår sangene at emmer af overskud og lethed.

Calby’s første single ”The Everyday Bit”, blev P3’s Uundgåelige, og peakede som nummer 8 på Airplay Charten. Hans sange og univers bevæger sig i krydsfeltet mellem soul, pop og indierock og besidder en tidløshed, som gør det svært at definere, om musikken er skabt i dag eller for 50 år siden. Han er en kunstner, der skal opleves – og det kan du på Jelling 2020.

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling