Billetsalget starter 1. december – med solid besparelse

16. november 2022

Fra 1. december kan du købe billet til Jelling Musikfestival – og første døgn sparer du 500 kr. på partoutbilletten 💰

Om under 200 dage kickstarter Jelling Musikfestival sommeren. Og når julemåneden inden længe oprinder, kan du traditionen tro sikre sig dig billet til de fire dages fællesskabsfejring i slutningen af maj til den absolut laveste pris.

Salget starter med en solid rabat på partoutbilletten, der giver adgang alle fire festivaldage. Du finder billetterne på vores billetside fra 1. december kl. 0.00, hvor du også har mulighed for at købe dagsbilletter, 2-dagsbilletter og gavekort. Som tidligere år er enhver også mere end velkommen til at købe billet i fysisk salg i Byens Hus i Jelling 1. december fra kl. 12-20.

”1. december er og bliver noget særligt for Jelling Musikfestival. Efter en sommer og et efterår fyldt med gode minder fra en uovertruffen 2022-festival markerer billetssalgsstarten, at vi begynder at se frem mod græs under tæerne igen. Med startskuddet vokser det helt særlige JMF-fællesskab op om en ny festival,” siger festivalens direktør Line Mosfelt.

Hele det første døgn kan du – sammenlignet med prisen i døren – spare 500 kr. på partoutbilletten. Billetprisen det første døgn er 1.695 kr. plus gebyrer, og frem mod festivalen stiger prisen løbende på alle billettyper. Allerede 2. december stiger partoutbilletten med 200 kr., så der er al mulig grund til at være hurtig ved havelågen.

Læs mere om priserne HER

Billetprisen kan bides over i fire dele

I år introducerer vi muligheden for at dele betalingen af din partoutbillet op i fire rater. Den nye løsning matcher prisen på den ordinære partoutbillet med undtagelse af et gebyr på 60 kroner for billetudbyderens håndtering. Ratebilletten er kun til salg i december 2022 og i et begrænset antal. For ratebetalte partoutbilletter købt 1. december er raterne 424 kr. I perioden 2.-31. december er raterne 474 kr.

Bliv klogere på ratebilletter HER

Salget af telte, boformer og camp-løsninger starter 1. februar

Både dagsbilletter og partoutbilletter giver automatisk adgang til campen på Jelling Musikfestival. Vores populære boformer, som et opslået D’Angle Tyra-telt, et TentHouse eller IsabellaVilla-telt, og forhåndsreservationer til din lejr, bliver sat i salg 1. februar 2023.

Inden længe offentliggør vi de første navne til JMF23, så følg med på Facebook og Instagram eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.👇 



 

Festivalen starter om

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling