LejrReservation

LejrReservation er for jer med stor fællesskabsfølelse, som gerne vil være sikre på at ligge tæt på efterskolevennerne, gymnasieklassen, single-klubben, soldaterkammeraterne eller villa-vej-naboerne.

Med LejrReservation reserverer I et stykke camp-jord, så I er sikre på at kunne slå telt op og bo sammen med dem, I gerne vil nyde festivalen sammen med. Dele af vores camp område er inddelt i kvadrater á 4 LejrReservationsfelter.
Da vores bookingsystem fylder op fra en ende af, kan du ved reservation af flere felter ikke være sikker på, at de ligger i samme kvadrat - men der er aldrig mere end 5 m. til næste kvadrat. 

LejrReservation findes på alle vores tre camp områder:

Se kort over campen her.

Der er forskel på placering og stemning på vores camps, men fælles for dem alle er, at man bidrager til den gode stemning, dyrker holdånden og passer på hinanden!

I kan booke jeres LejrReservation på Ticketmaster

Se priser her


Praktisk:

  • En LejrReservation dækker over et eller flere felter med dimensionerne 11 x 11 m., hvor der er plads til 8-10 telte á ca. 12 m2. Husk, at den maksimalt tilladte teltstørrelse er 16 m2.
  • I er selv ansvarlige for at booke nok felter til det antal telte, I kommer med.
  • En LejrReservation gælder kun indtil torsdag d. 28. maj kl. 18.00. Derefter er alle ubeboede områder til fri afbenyttelse for alle camp-gæster.
  • Med en LejrReservation følger et bookingnummer, som er jeres billet til det eller de felter, I har reserveret. I kan med fordel dele dette nummer med dem, som skal bo på jeres felt(er), så alle kan checke ind og finde de(t) rette felt(er).
  • Hvis I er flere, som booker hver jeres LejrReservation, skal I være opmærksomme på, at I IKKE kommer til at ligge sammen, da vores system tildeler felter i den rækkefølge, de bliver booket.


Tidspunkter for indtjekning LejrReservation:

Onsdag d. 27. maj kl. 16.00 - 21.00 hvor I kan sætte jeres telte op, men skal forlade campen igen senest kl. 21.00 - og kan flytte ind fra torsdag d. 28. maj kl. 12.00, hvor campen åbner.

Torsdag d. 28. maj kl. 12.00 - 18.00

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling