Gæster 2021 – hyppigt stillede spørgsmål
Nedenfor kan du få svar på nogle af de spørgsmål, som du måtte have om festivalen 2021.
Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på info@jellingmusikfestival.dk.
Vi har afventet længe. Nu er vi ved at afklare. I de kommende måneder skal vi afgøre, hvordan festivalen kan afholdes.
Beslutningen ligger dog i høj grad hos sundhedsmyndighederne, som vi i samarbejde med vores brancheorganisation Dansk Live er i løbende dialog med.
Vi holder naturligvis muligheden åben, men at rokke ved festivalens traditionsrige placering i maj er ikke bare at flytte et kryds i kalenderen. Festivalen er båret af gæster, frivillige og leverandører, som vi er dybt afhængige af, står til rådighed i festivalweekenden og ugerne op til. De kan ikke automatisk forventes at være ledige senere på året.
Desuden vil en flytning være en satsning, da vi ikke kan være 100 procent sikre på, om restriktioner for større forsamlinger er udfaset på anden side af sommeren.
Hertil kommer at det er en stor logistisk opgave at skulle flytte en festival.
På nuværende tidspunkt er flytningen derfor ikke aktuelt, men heller ikke afskrevet som mulighed.
Situationen lige nu gør, at vi ikke har klarhed over, hvilket arrangement vi kan slå dørene op til i 2021. Derfor er billetsalgsstarten udskudt.
Du kan til gengæld købe et gavekort til festivalen, som senere på ticketmaster.dk kan ombyttes til en festivalbillet, et tilskud til en festivalbillet eller et kontantkort til køb på festivalpladsen.
Læs mere om billet- og gavekortsalg her.
Vi er i dialog med alle bookede bands fra 2020-programmet og arbejder på at genbooke, hvor det kan lade sig gøre og giver mening.
Vi ved endnu ikke, hvornår vi er klar til at offentliggøre de første navne til 2021-programmet. Hold øje med vores kanaler, så kan du ikke undgå at høre, når der er nyt.
Præcis som op til 2020-festivalen vil billetkøbere have mulighed for at få pengene retur, hvis festival i 2021 aflyses, eller gemme deres billetter til 2022.
Refusion af billetter vil som i 2020 afhænge af de specifikke omstændigheder og alle billetkøbere vil selvfølgelig blive kontaktet med mulighederne, såfremt festivalen 2021 ikke kan gennemføres.
Som så mange andre ”asfalterer vi, mens vi kører” i disse tider. Det er derfor lige nu for tidligt konkret at afgøre, hvilke coronarestriktioner vi skal forholde os til og hvordan.
Men gennem vores brancheorganisation og erfaringer fra udlandet holder vi os opdateret omkring alle de afsøgte muligheder for at afholde en sikker og samtidig nogenlunde normal festival. Vi er i god dialog med andre aktører og vælger at holde fast i troen på, at vi – og andre arrangører sammen med os – kan holde festivaler helt forsvarligt i 2021.
Samtidig udtænker vi selvfølgelig mulige alternativer til en egentlig festival.
En aflyst 2021-festival vil naturligvis få konsekvenser for Jelling Musikfestival og hele den værdikæde, vi er en del af. Det er endnu for tidligt at sige, hvor alvorlige konsekvenserne vil være.
Men vi tror på, at lysten til at samles over musikken og lade fællesskaberne flyde frit vil være intakt – og vi gør alt, hvad der er muligt, for at Jelling Musikfestival kommer sikkert gennem krisen.
Du kan bakke op om Jelling Musikfestival ved at købe en festivalbillet, holde fast i den og bruge den, når vi igen slår portene op.
Derudover opfordrer vi til, at vores gæster holder fanen højt og bevarer troen på, at vi snart kan mødes under en blå himmel til lyden af høj musik.
Nej, du har ikke forkøbsret og er ikke automatisk sikret en billet. Du skal selv ombytte gavekortet til en festivalbillet på Ticketmasters hjemmeside, når vi sætter billetter i salg.
Vi vil desværre aldrig kunne garantere 100% for, at der er billetter nok til alle, der ønsker at købe. Vi kan være underlagt begrænsende restriktioner og efterspørgslen vil måske være ekstra stor.
Forudsat vi kan lave en -festival, der ligner normalen, vil der være en del billetter til salg – både partout-, 2-dags- og 1-dags- billetter.
Hvis du sidder klar når vi sætter billetter i salg (tilmeld dig evt. vores nyhedsbrev midt på siden her: https://www.jellingmusikfestival.dk/), vil du være godt stillet ift. at få fingre i den billet, du drømmer om 😊
Da du allerede har din billet, skal du ikke købe et gavekort for at kunne købe en festivalbillet senere.
Men du kan sagtens købe et gavekort, som kan bruges til billetter til de arrangementer festivalen snart forventer at offentliggøre. Gavekortet kan på Ticketmaster også veksles til fx et kontantkort eller en mobiloplader og dermed forsøde tilværelsen på den fremtidige festival.
Gavekortet er gyldigt i op til tre år fra købsdatoen.
Nej, der gives ikke forkøbsret til andre arrangementer, når man har et gavekort.
Men hvis du har beholdt din billet til Jelling Musikfestival 2020, vil du før umiddelbart før den officielle billetsalgsstart blive tilbudt at købe billetter til de alternative arrangementer, vi planlægger.
Nej, der vil ikke være et begrænset antal til salg.
Hvis vi får grønt lys til at afholde en festival i 2021, forventer vi, at billetpriserne vil ligge på niveau med 2020-priserne, dvs. partoutbilletter i prislejet fra 1.450 til 1.995 kr. + gebyr, afhængig af hvornår du køber billetten. Dagsbilletter koster ca. 750-800 kr. Eventuelt overskydende beløb på gavekort kan overføres til kontantkort, der kan bruges på festivalen.