Corona-virus og Jelling Musikfestival

28. marts 2020: Jelling Musikfestival følger, ligesom resten af Danmark, situationen med største alvor og er via vores brancheorganisation, Dansk Live, i løbende og tæt kontakt med de relevante myndigheder på sundhedsområdet.

Mens vi fortsætter festivalforberedelserne, modtager vi løbende henvendelser om Jelling Musikfestival 2020. Vi har besvaret de hyppigst stillede spørgsmål i linket herunder. 

I de kommende uger vil vi træffe beslutninger på baggrund af myndighedernes anbefalinger og krav.

FAQ

Andre festivaler og begivenheder har aflyst. Hvorfor aflyser/udskyder Jelling Musikfestival ikke?
”Lige nu kan vi ikke svare præcist på, hvad eventuelle begrænsninger i forsamlinger i slutningen af maj vil betyde for os, da det vil afhænge af myndighedernes konkrete krav. Jelling Musikfestival bliver ikke gennemført sidste weekend i maj med mindre alle relevante myndigheder og vi selv mener, at det vil være fuldt forsvarligt. Vi arbejder løbende på forskellige scenarier, efterhånden som vi bliver klogere og ønsker at træffe beslutninger på et så veloplyst grundlag som muligt. Samtidig skylder vi vores leverandører, optrædende artister, publikum og i særdeleshed de almennyttige formål, festivalen støtter, at holde alle muligheder åbne så længe som muligt. I mellemtiden håber vi på tålmodighed og forståelse.”

Hvilken betydning har corona-situationen for udenlandske artister?
”Vi følger naturligvis også corona-smittens udvikling internationalt, og er i tæt dialog med de forskellige bookingbureauer. Hverken vi eller de kan i øjeblikket vurdere, om det vil få konsekvenser for deltagelsen af de internationale hovednavne i Jelling Musikfestival.”

Får billetkøberne pengene retur, hvis festivalen må aflyses?
”En evt. refusion af billetprisen vil være betinget af de forhold, der er gældende til maj – herunder f.eks. forbud mod større arrangementer. Det kan vi derfor ikke svare på, som situationen er pt. men vi melder selvfølgelig klart ud, så snart det er muligt.”

FESTEN ER ALLEREDE IGANG – VÆR MED!

|

Find os her

Jelling Musikfestival

 

 Kontor/post
Byens Hus, Møllegade 10, 1.sal 
DK-7300 Jelling

 Festivalplads
Mølvangvej 66B 
DK-7300  Jelling