29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Nephew spiller eneste arenakoncert i Trekantområdet

28. august 2018

Den 30. marts 2019 står det danske superband Nephew  på scenen i arenaen Spektrum i Vejle, og giver én af få koncerter i 2019 på dansk jord.

Vejle Musikteater og Jelling Musikfestival er gået sammen, som arrangør af den spektakulære arenakoncert med et af Danmarks største rockbands. Der er kun 5000 billetter i salg når billetsalget åbner fredag d. 31. august 2018 kl. 10.00 – billetterne kan købes på www.vejlemusikteater.dk

Nephew er Danmarks superband
Nephew melder sig klar til arenaen Spektrum i Vejle og bandet er i topform. Anmeldere og publikum kunne ikke få armene ned af begejstring efter dette års Roskilde Festival, hvor Nephew spillede deres første koncert i 5 år på festivalens Orange Scene. Både de mere end 60.000 mennesker og anmelderne var begejstrede:

"Nephew gjorde orange-comeback med manér". 5 stjerner - Soundvenue

"Nephew var suveræne på Roskilde" 5 stjerner - BT

"Tak for det hele, Nephew" 5 stjerner - Gaffa

Simon Kvamm udtaler:

"Da vi planlagde 2018 var det med få koncerter, fordi vi gerne ville fornemme om folk havde lyst til at se os, og om vi selv havde lyst til at spille. Til begge dele må svares: Kæmpe Ja! Vi har virkelig lyst til at komme på landevejen med både de gamle sange og de nye sange fra vores kommende album "Ring - i - Ring", og det lader glædeligt nok til at der er folk derude, der gerne vil have besøg af os".

Nyt medlem optaget i bandet
Konkret har familien Nephew optaget et nyt medlem, nemlig musikeren og produceren Marie Højlund fra Marybell Katastrophy. Bandet udtrykker på den måde, at det ser sig selv som en fast enhed med uforanderlig stil og evig hang til nordisk melankoli, men samtidig et foranderligt kollektiv, der er åbent for nye input og udtryk.

Når det nu 6 mand store band rykker ind bliver Spektrum forvandlet og vil rumme den klassiske Nephew energi, som har gjort Nephew til et af de mest populære bands gennem tiderne.

Glæd dig til hits på stribe, fællessang og et band med en mission om at skabe en fest – det sker alt sammen i arenaen Spektrum i Vejle den 30. marts 2019!

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere