29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Stig Møller & Peter Ingemann m. band

P.t. har Stig Møller og Peter Ingemann CD ude med titlen: "LIVET GROR - OG DET ER SKØNT" bestående af 15 skæringer både nykomponerede numre, lånte og gamle genindspilninger.    

Stig Møller: Startede som folkesanger i 1960'erne. I København var Las Vegas scenen, men Stig rejste også rundt i Europa. I slutningen af 60'erne var Stig med til at danne STEPPEULVENE og senere igennem 1970'erne var Stig med i grupper som: Kajs Camping - Skousen/Ingemann - Starfuckers - Skjald m.fl., og det er også blevet til egne LP-udgivelser og eget orkester, nemlig: Stig Møller Band. Igennem diverse grupper har Stig Møller placeret sig som solist. Aktuel udgivelse: " S I K K E    E N   D E J L I G   D A G "

Peter Ingemann: Oprindelig jazzmusiker, men via jobs med Peter Belli i slutningen af 1960'erne blev kontakten til rock-scenen resultatet, der gjorde Ingemann til el. -bassist og sanger i Young Flowers. I løbet af 1970-80 satte Ingemann sit præg på grupper som: Skousen/Ingemann - No Name - Røde Mor - Drops og Bellami. AKTUELLE BANDS: DREAM  CITY  *  COPENHAGEN  JAZZ  *  STIG MØLLER BAND.  Det er blevet til adskillige LP-indspilninger både med selvstændige numre fra de grupper Ingemann tilhører, og som studiemusiker for diverse solister.  I dag spiller Peter Ingemann "Power-blues" og "Syre-rock" med Dream City, er med i Stig Møller Trioen og er begyndt at spille jazz igen med Copenhagen Jazz.

Hans Fagt: Spillede i mini-big bandet Blast hvor Hanne Boel sang. Han er uddannet på Berkerlee i USA og vi møder ham i Kim Larsen´s Bellami fra Forklædt som Voksen og frem til Kielgasten. Hans er også med i Kim´s efterfølgende band Bell Star. Nu spiller Hans Fagt med os og han sidder også bag trommerne hos PÅ SLAGET 12. Hans Fagt laver også workshops for firmaer og kurser hvilket han gør med de evner man også nyder godt af på RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM.

Jens Haack: Jens´ sax har skabt glæde hos Bukky Yamaz, Jan Glæsel, Moonjam og den svenske Fjellispris modtog han sidste år fra en enstemmig jury, så det er med stolthed vi også kan præsentere ham i vores trio.

Når Stig Møller, Peter Ingemann, m.Band kalder til "Party", så er begge typiske repræsentanter fra 1. årgang af Dansk Rock.

                  

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere