29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Stand-Up

Stand-up – Torben Chris & Venner
Komikeren Torben Chris har samlet et hold af nogle af landets sjoveste komikere - og har lokket dem med en tur forbi Jelling Musikfestival 2019. Gæld jer til at opleve Christian Fuhlendorff, Karsten Green, Dan Andersen, Steen Molzen og selvfølgelig Torben Chris.

Torben Chris
Førsteklasses jysk speedsnakker, der gerne går langt over stregen, men altid på en underholdende og charmerende måde. Torben Chris’ komik er altid i højest gear, hvad enten det handler om forskellen mellem mænd og kvinder eller dansk politik. Han besidder en voldsom energi, der når langt ud over scenekanten. Torben Chris har blandt meget andet været rundt i hele landet med sit anmelderroste one-man show ”Jydelogik” i 2015.  

Christian Fuhlendorff
Det er med rablende tempo og vilde tankeeksperimenter, når Christian Fuhlendorff går på scenen. Hans krøllede og meget ærlige tilgang til tilværelsen har siden hans gennembrud gjort ham til en af Danmarks mest populære komikere. Christian Fuhlendorff har senest rejst landet rundt med showet ”Over i historien”, som blev lavet i to dele.

Karsten Green
Med en fantastisk charme og en timing, der går lige i lattermusklerne, har Karsten Green siden sin debut i 2004 indtaget diverse stand-up scener. Med en håndfuld mystiske men velplacerede drejninger og knivskarpe observationer, efterlader Karsten Green altid publikum overrasket og underholdt.

Dan Andersen
Danmarks komikalske trubadur Dan Andersen, der igennem de sidste mere end 20 år har udviklet sin helt egen særlige, bevidst naive og meget charmende stil: stand-up blandet med guitar og sang. Dan Andersen er lige nu aktuel med one-man showet ”Dan Andersen På Vippen” som han turnerer rundt i landet med indtil april 2019.

Steen Molzen
Den forfriskende sjove Steen Molzen leverer vidunderlig stand-up om det at takle omverdenen med brugen af upædagogisk pædagogik - et forfriskende modspil til tidens politiske korrekthed. Steen Molzen er egentlig uddannet pædagog, men den indre gadedreng har også et ord at skulle have sagt om hvordan man takler livet.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere