28.·29.·30. & 31. maj 2020

Pede B

PEDE B har gennem de sidste mange år imponeret det danske publikum med udsolgte koncerter, anmelderroste albums og ikke mindst en imponerende evne til konstant at forny sig.
Hans seneste album “Over Askeskyen 3” fra 2018 henrykte fans og anmeldere og blev fulgt op af en ti-byers tourné, hvor mange af koncerterne blev udsolgt.

Pede B har i årevis været en af de stærkeste hjemlige freestyle rappere – og er den eneste der har vundet MC’s Fight Night hele tre gange (i 2005, 2007 og 2009). I 2005 udsendte Pede B debutalbummet ”Et Barn Af Tiderne” og har siden udgivet hele 9 studie albums og 10 EPer.
Nu er han klar til sin hidtil største festival-tour ”Lilla Lounge”, hvor han vil medbringe en stærk opstilling samt en masse gæster på scenen.

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere