29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Hjalmer

Den unge fynbo er rigtig godt på vej til at charmere sig ind på livet af danskerne, med sine varme og klassiske popsange om flygtig kærlighed og ungdommens mange udfordringer. Som et lyn fra en stjerneklar himmel bragede den overbevisende sanger og sangskriver Hjalmer ind på den danske musikscene i 2017, med sin debutsingle ”Hjem til en anden”, som hurtigt blev efterfulgt af EP’en ”Skabt til at være ung”. Og med mere end 10 millioner afspilninger på Spotify, har Hjalmer hurtigt markeret sig som en af de mest interessante og talentfulde nye stemmer herhjemme – og igen med den seneste udgivelse, duetten ”Folk som os”, som er lavet sammen med Medina.

På scenen bliver den unge sanger og sangskriver rost for sit nærvær og publikumstække. Begge dele kan opleves til dette års Jelling Musikfestival.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere