29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Christopher

Danmarks ukronede popkonge - Christopher, der i 2017 tog en pause med total radiotavshed på alle hans sociale kanaler i hele 6 måneder, er nu klar til at indtage de danske livescener igen og det betyder selvfølgelig også et kig forbi Jelling Musikfestival til 2019 udgaven.

Med tre albumudgivelser og 15 officielle singler – der alle har solgt enten guld eller platin – har Christopher manifesteret sit talent og indtaget positionen som én af landets største popmusikere. Gennem de sidste tre år har Christopher for alvor taget hul på sin karriere i udlandet, særligt i Asien, hvor imponerende resultater kommer retur til moderlandet.

Christopher er aktuel med hit-singlen ”Irony”, som netop handler om hele ironien bag de sociale medier – og med hits som ”Told you so”, ”Bad”, ”Tulips” og mange mange flere er der lagt op til endnu et brag af en koncert med den blonde popcharmør.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere