29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Mew

MEW HYLDER GENNEMBRUDSALBUM TIL SOMMER
Den banebrydende danske rocktrio markerer 15-året for udgivelsen af ’Frengers’. Det gør de med en eksklusiv dansk sommertour i 2018, hvor festivalgængere landet over, kan se frem til et glædeligt genhør med sange som ’156’, ’Am I Wry? No’ og ikke mindst den næsten ni minutter lange albumlukker, ’Comforting Sounds’, fra det skelsættende album.

’Frengers’ udkom i 2003 til store roser fra det danske anmelderkorps og blev siden bandets store gennembrud på den danske musikscene – solgt i mere end 40.000 eksemplarer. Albummet, som er
produceret af amerikanske Rich Costey (Muse, Biffy Clyro, Audioslave), begejstrede musikelskere og kritikere verden over og åbnede også dørene til det store udland for Jonas Bjerre (sang), Johan Wohlert (bas) og Silas Jørgensen (trommer), som i løbet af 2017 har spillet mere end 70 koncerter på tværs kloden.

Og netop live er Mew kendt for at sætte en spektakulær visuel ramme om deres alternative popsange og udfordrende rockunivers. Mew har modtaget en lang række priser for deres musik, bl.a. Steppeulven og fire DMA-statuetter, mens de har udgivet i alt 7 studiealbums, senest ’Visuals’, fra april.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere