29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Gangway

Gangway er tilbage i storform efter 20 års pause. Det beviste det danske indie-pop band med 4 koncerter tidligere i efteråret, hvor de modtog store roser fra både publikum og anmeldere. Nu annoncerer Gangway, at de har nyt materiale på vej, og at de i efteråret 2018 spiller koncerter i de fire største byer for et stående publikum.

Gangway fik en overstrømmende modtagelse fra publikum, da de i oktober spillede deres første koncerter i snart 20 år. Masser af positive tilråb og stående bifald fra de fyldte koncertsale understregede, at Gangway har været savnet. Bandet, som i dag består af forsanger Allan Jensen, guitarist Henrik Balling og keyboardspiller Torben Johansen, overbeviste både anmeldere og publikum om, at de stadig kan levere gode melodier og skæve hooks på en selvsikker og uhyre velspillet måde. Koncerterne manifesterede ifølge anmelderne, at Gangway har en enestående plads i dansk musikhistorie som et af de mest sofistikerede popbands.

Efter at være blevet taget i mod med åbne arme, glæder Gangway sig til igen at spille deres store hits for et tændt publikum, når de i efteråret besøger de 4 største danske byer. Men de vil også spille helt nyt materiale. Det velklingende popband kan i dag løfte sløret for, at der i løbet af foråret udkommer ny musik, som ender ud i en albumudgivelse til efteråret.

Gangway blev dannnet i 1982 og slog for alvor igennem med hittet ’My Girl And Me’ fra 1986, som bragede igennem på alverdens radioer, blandt andet på BBC's Radio 1. På albummet 'Happy Ever After' fra 1992 kunne man finde et andet af bandets største hits, nemlig ’Mountain Song’. De danske hitmagere var nogle af de første danske bands herhjemme til at finde inspiration på den britiske indie-scene blandt bands som The Cure, The Smiths og Pet Shop Boys.

Med deres musikalitet og flair for at skabe velklingende popsange fik de et stort folkeligt gennembrud herhjemme, og i 1994 vandt de hele 5 priser ved Danish Music Awards. I løbet af karrieren nåede bandet at udgive otte albums fra 1984 til 1998 med perler som ’The Party Is Over’, ’Sitting In The Park’, ’Didn't I Make You Laugh’, ’Going Away’ og ’Come Back As A Dog’. Hits som publikum nu kan se frem til at (gen)opleve live.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere