28.·29.·30. & 31. maj 2020

Hotel D´Angle Tyra

D´Angle Tyra er dit eget telt-hotelværelse. Dog med den bonus, at du faktisk må tage dit hotelværelse med hjem fra Jelling, når du er færdig med at bo i det!
D´Angle Tyra er stedet, hvor de mere magelige kan få stillet overnatningslysten uden at skulle spekulere på at finde det gamle telt fra sidste år frem, ikke skal kæmpe om pladsen til at ligge flere telte sammen og heller ikke skal bøvle med at sætte teltene op. Når I vælger at købe et D´Angle Tyra telt, behøver I blot at møde op med jeres medbragte festivalhumør - samt jeres yndlings sovepose og -luftmadras – resten er klaret for jer.

Du kan købe D´Angle Tyra med 2 sovekabiner og plads til 4 personer - og de findes på følgende campingområder:

  • Camp Ro-Klokken-To
  • Camp Festlig 

Det får du når du køber et D´Angle Tyra Telt:

  • Et 4 pers. telt som er din ejendom, der er opsat på Camp D´Angle Tyra, når du ankommer. HUSK at du kun betaler for ét telt, uanset antallet af overnattende
  • Mål: ca. 430 x 220 cm.
  • Et telt med hængelåse og personlige nøgler, så du kan låse jeres ”hjem”, når du forlader området
  • Et telt, som du skal tage med og kan benytte resten af sommeren
  • Et stilrent telt, som bl.a. er illustreret med festivalens logo
  • Morgenbrød til 4 personer (fredag, lørdag & søndag)

 
D´Angle Tyra teltene kan købes på Ticketmaster

Se priser her

 

Praktisk

  • Når I ankommer til festivalen, skal I have påsat det alm. festivalarmbånd i Hovedindgangen/Billet Informationen.
  • Det er også i Hovedindgangen/Billet Informationen I afleverer jeres D´Angle Tyra billet og får udleveret jeres nøgler. Hvert opstillet telt har et nummer - nummeret refererer til det nummer, I får tildelt når I afleverer jeres D´Angle Tyra billet.
  • Ønsker I at bo flere telte i nærheden af hinanden, møder I blot op samlet – alternativt kan én person med alle D´Angle Tyra billetterne få udleveret nøglerne til alle telte.
  • Vi blander os ikke i, hvor mange eller hvem I deler jeres D´Angle Tyra telt med – men er I f.eks. 4 personer, som skal sove i samme telt, så køber blot den ene af jer et D´Angle Tyra telt i tillæg til den almindelige festivalbillet og resten køber almindelige billetter.
  • I kan IKKE komme ind på Campen før jeres festivalarmbånd er påsat.
  • HUSK, D´Angle Tyra billetten er kun gyldig sammen med almindelig festivalbillet og kun i det tidsrum festivalbilletten er gældende.
  • Campens åbningstider 2020:
    Fra torsdag den 28. maj kl. 12.00 til mandag den 1. juni 2020 kl. 12.00.
  • Når I skal hjem, skal I selvfølgelig selv pille jeres telt ned - det er jo jeres ejendom (og vi vil også gerne tænke lidt på miljøet)

Ønsker I yderligere oplysninger kan I maile til: info@jellingmusikfestival.dk

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere