dage til
næste
festival



Debutant_300510.jpg
Debutantens dom!

Selvom festivalen hvert år har en masse trofaste stamgæster er der altid gæster, der oplever festivalen for aller første gang. En af dem der er 32-årige Maria Christensen fra Vejle. Vi fangede hende søndag aften og bad hende evaluere.

 

”Det har været fantastisk. Helt fantastisk. Mine venner har været her mange gange før, men i år fik de mig overtalt til at tage med. Og det er jeg SÅ glad for. Det var faktisk kun meningen, at jeg skulle have været her lørdag og søndag, men så var jeg så heldig at få en billet til fredag aften også”.

 

”Den første dag tænkte jeg meget over, hvordan jeg så ud, men det betyder ingenting for mig nu. Og jeg er vant til at være uden for i mit arbejde som pædagogmedhjælper. Så det dårlige vejr har ikke påvirket mig. Det handler om den rette indstilling.”

 

Hvad har været din bedste musikoplevelse?

 

”Helt sikkert Alphabeat. Det var umuligt at stå stille til. Og så Kim Larsen. Det var min første koncert med ham, og nu forstår jeg, hvorfor han har så mange fans. Og så må jeg også lige nævne Duné og The Rumour Said Fire.”

 

Kommer du igen til næste år?


”Helt sikkert. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg er til Jelling festival. Det var som at leve i mine 20’ere igen!”.

 

Vi håber at se alle debutanterne igen til næste år!

30-05-2010
Tilbage
 TRANSLATE TO ENGLISHTILMELD DIG NYHEDSBREVLOGINARTIST INFO