dage til
næste
festival



Redigeret-Elton.jpg
Sir Elton John var en succes!
Hitsene var mange, pladsen var fuld og stemningen helt i top, da den britiske verdensstjernen gik på scenen fredag aften...

Sir Elton John underholdte fredag aften omkring 25.000 gæster foran Store Scene i Jelling med et totimers brag af en koncert. Det veloplagte publikum lod til at glemme alt om regn og vintertemperaturer, og verdensstjernens besøg i Jelling forløb i følge festivalens pressekoordinator Thokild Høj helt efter planen.

"Koncerten er den største vi hidtil har afviklet på Jelling Musikfestival. Men vi har fået ros hele vejen rundt for alt fra security til de praktiske ting omkring Sir Elton Johns optræden. Så der er opadvendte tommelfingre til alle. Det var virkelig en succes."

Efter sit ekstranummer satte Elton John sig direkte ind i den ventende bil, der skulle fragte ham tilbage til lufthavnen og videre mod London, hvor han giver koncert i aften. På festivalpladsen i Jelling levede hans person videre i diverse imponerende look-a-likes, som Sir'en på billedet ovenfor.

Billeder fra koncerten bliver lagt på hjemmesiden senere i dag.
29-05-2010
Tilbage
 TRANSLATE TO ENGLISHTILMELD DIG NYHEDSBREVLOGINARTIST INFO