dage til
næste
festival



Jelling Musikfestival støtter Danmarks Indsamlingen
Festivalen støtter igen i år Danmarks Indsamling - i år bortauktioneres to unikke arrangementer, hvor 10 personer kan få en rundvisning ind bag scenerne mens festivalen foregår - foruden partoutbilletter

Jelling Musikfestival har besluttet igen i år at støtte Danmarks Indsamlingen, der finder sted lørdag den 30. januar, hvor pengene i år går til Afrikas kvinder og ofrene for jordskælvet på Haiti.


”Vi giver 50.000 kroner kontant og så har vi stillet to unikke arrangementer til rådighed for Indsamlingens auktioner, så Afrikas kvinder og Haiti kan få endnu flere støttekroner. I samarbejde med Danmarks Radios P4 Trekanten inviteres firmaer og grupper til at byde et arrangement for 10 personer, der giver et helt unikt indblik i Jelling Musikfestival, mens den afvikles”, fortæller festivalleder Lars ”Charlie” Mortensen.


Pengene for de to arrangementer går selvfølgelig til Danmarks Indsamlingen, der også administrere og afvikler auktionerne i samarbejde med lauritz.com


Der bortauktioneres 2 arrangementer, som giver et helt unikt indblik i festivalen opbygning, historie og logistik. Kom bag scenerne søndag eftermiddag. Pakken indeholder: Rundvisning ”bag om” Danmarks 3. Største festival, besøg udvalgte arbejdsområder, få historien om Jelling Musikfestival gennem 22 år fra de folk, der har været med hele vejen – anekdoter og ”røverhistorier” og sidst men ikke mindst dejlig mad og drikke på Thor Hill – et arrangement af godt 3 timers varighed – desuden indeholder ”pakken” 10 partout-billetter, så I kan få hele festivalen med!


Jelling Musikfestival samarbejder med Danmarks Radio, der organiserer selve auktionen i forbindelse med Danmarks Indsamling 2010. Du finder meget mere om auktionerne og indsamlingen på sitet her

24-01-2010
Tilbage
 TRANSLATE TO ENGLISHTILMELD DIG NYHEDSBREVLOGINARTIST INFO