dage til
næste
festival



visit_jelling_maj09.gif
100.000 kr til demokratiprojekt i Bosnien
Jelling Musikfestival blev igen i 2009 et rekordår, også når det gælder affaldssortering - og det betyder kontante kroner til at styrke demokrati i Bosnien/Herzegovina

Jelling Musikfestival blev igen i 2009 et rekordår, også når det gælder affaldssortering. Og for at motivere de mange gæster til at gøre en ekstra indsats for at holde campen ren og ryddelig, uddeler festivalen ”besparelsen” ved at forhåndssortere affaldet inden det indleveres på deponiet i Vejle, til et velgørende arbejde. De seneste to år til et demokratiprojekt i Bosnien, hvor unge mennesker – på tværs af religion, etnisk oprindelse og race – blandt andet iværksætter projekter i deres hjemegn, som fremmer demokrati og sameksistens.
”Vi er takket være succesen med affaldssorteringen i stand til at sende 100.000 kroner til Bosnien igen i år, hvor de unge afvikler en række projekter i sommerperioden. De tænker miljø ind i deres hverdag, på samme tid som de udvikler demokratiske ”færdselsregler”, efter deres forældre i en generation har bekriget hinanden”, fortæller Lars ”Charlie” Mortensen, der er leder af Jelling Musikfestival.
Desuden har festivalen i år betalt syv unge Bosniers rejse og ophold i Danmark i en uge i maj, hvor de bl.a. besøgte festivalen og studerede dansk folkekultur kombineret med miljørigtig adfærd på nærmeste hold.


Flere gæster = mere affald!
Under festivalen lykkedes det staben af frivillige at sortere over 100.000 dåser fra det øvrige affald. Da hver dåse vejer 14 gram svarer det til mere end 1.400 kg ren aluminium, som ryger direkte ind i genbrugsbunken efter Jelling Musikfestival, hvor det skønnes, at godt 10.000 ud af 28.000 publikummer boede på teltcampen i de fire døgn, den holdt åben.
”Jeg havde regnet med, at vi kunne sortere omkring 75.000 dåser, men resultatet blev altså rekordstort, og derfor er det da også på plads med en masse ros til de frivillige på festivalens lille containerplads, hvor der er blevet arbejdet hårdt og effektivt for at skabe det rekordstore resultat. Det skyldes bl.a., at antallet af ”indbyggere” på campen voksede med mere end 20 procent, sammenlignet med sidste års festival. Det er første gang, vi måtte tømme vores dåsecontainer mere end en gang”, fortæller Brian Hansen, som koordinere affaldssorteringen på Jelling Musikfestival, hvor mængden af affald vokser med antallet af festivalgæster. Det er sjette år festivalen i samarbejde med Grønt Forum, Ældresagen og Deponiet i Vejle samarbejder om at holde styr på de enorme mængder affald, der sorteres i plast, pap, dåser og flasker under festivalen.

24-06-2009
Tilbage
 TRANSLATE TO ENGLISHTILMELD DIG NYHEDSBREVLOGINARTIST INFO