Fredag har budt på fest, fællesskab og fede koncerter, lige fra pladsen åbnede klokken 11.30. Vejret er ideelt til fest under den skyfri himmel, folk er glade og musikken spiller nonstop fra de fem scener rundt på festivalpladsen. Teltcampen syder af ungdommelig fest og glæde, og festivalpladsen bobler af godt humør og fællessang, efterhånden som de populære bands afløser hinanden på scenerne.
I morgen lørdag er ALT UDSOLGT, der er ikke flere billetter, så det kan ikke betale sig at gøre forsøget, hvis du ikke allerede har billetten i hånden - heller ikke at ringe til festivalkontoret, for billetterne er solgt.
De mange mennesker giver selvfølgelig lidt trafikalt ventetid, men tilsyneladende tager folk hensyn til hinanden og bruger den tid, det nu tager for at komme frem til festivalpladsen. Sådan håber vi også det bliver i morgen lørdag, hvor vejrudsigten igen lover dejligt sommervejr, og festivalen præsenterer endnu en perlerække af gode koncerter.