(24.)·25.·26.·27. maj 2018

VIGTIG Information om trafik – til og fra festivalpladsen

24. maj 2016

Der er rigtigt mange, som har sikret sig en billet til årets Jelling Musikfestival og specielt søndag d. 29. maj forventes der at blive et stort pres på busser, tog og vejene omkring Jelling i forbindelse med koncerten med Queen + Adam Lambert.

For at give alle gæster en god oplevelse, opfordrer festivalen til at komme i god tid og til at væbne dig med tålmodighed, når gæsterne efter koncerten med Queen + Adam Lambert skal hjem.

Når op mod 38000 mennesker samles til fest, vil det med stor sandsynlighed tage lidt ekstra tid at komme hjem. Vi håber, at gæsterne har forståelse for, at det tager lidt ekstra tid inden alle er på vej. Vi har fra festivalens side forsøgt at planlægge for en smidig hjemtransport, men alle kan ikke komme afsted på en gang.

Parkering
Der er etableret et større p-plads område umiddelbart i forlængelse af festivalpladsen for de, som medbringer bilen. Følg politiets omkørselsskilte til p-pladsen – se evt. et kort her over hvordan du kommer ind og ud af Jelling.

Offentlig transport til og fra festivalpladsen
Der er også mulighed for at tage offentlig transport til festivalpladsen.  Sydtrafik indsætter ekstra busser på deres ordinære afgange. Derudover kører der specielle festivalbusser til Vejle fra festivalpladsen fra kl. 23.00 søndag aften. Festivalbusserne holder på Mølvangvej umiddelbart øst for hovedindgangen til festivalpladsen. Man kan finde rejsetider med mere på henholdsvis www.sydtrafik.dk  og www.rejseplanen.dk

Vi håber i får en rigtig god oplevelse på Jelling Musikfestival.

Festivalen vil løbende orientere om trafiksituationen på vores hjemmeside samt via Facebook.

Omkørsel til parkering Jelling

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere