(24.)·25.·26.·27. maj 2017

To små ændringer i programmet …..

18. maj 2017

Vejgaards Tårnblæserlaug afløser Slåbrok Band og Hanne Boel spiller lørdag..

Det kan tælles på én hånd de gange festivalen har haft et afbud, men i år har vi har desværre fået et afbud fra Slåbrok Band, der skulle have spillet på Søpavillionen lørdag den 27. maj kl. 16.

”Det er vi selvfølgelig kede af, men det må blive en anden gang de gode Nordjyder kommer forbi” siger Lars ”Charlie” Mortensen fra Festivalen.

”I stedet har vi fået fat i en klassiker fra de tidligere års festivaler – nemlig Vejgaards Tårnblæser Laug der i stedet kommer på banen i Søpavillionen kl. 16 lørdag eftermiddag” fortsætter Charlie ….

Og hvem er de så … Til det kan man kun sige Achtung achtung!!

Vejgaard Taarnblæserlaug er et lille bindegalt blæserorkester på 7 personer, som har specialiseret sig i at lave tyrolerlignende arrangementer af alt fra klassisk musik til tidens populære hits.

Repertoiret spænder fra Mozart til Madonna og fra Aqua til AC/DC. Orkesteret består af to trompeter, to trækbasuner, en tuba, en harmonika, en trommeslager og ikke mindst den karismatiske forsanger Fritz Algemeine, som på gebrokkent tysk holder gryden i kog og fadølsanlægget i gang.

Der er gode muligheder for at få plejet både bodega- og lattermusklen når dette orkester spiller op. Vejgaard Taarnblæserlaug er garant for oktoberfeststemning selv her i slutningen af maj.

Hanne Boel …. Spiller om lørdagen den 27. maj kl. 13.30 …. På plakaten har der stået fredag, men den rigtig dag for kvinden med den store soul stemme og de mange hits er altså Lørdag.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere