24.·25.·26.·27. maj 2018

Spar op til 375 kr. på partout billetten

29. januar 2018

Prisen på Partout- og 2-dags billetter til Jelling Musikfestival stiger d. 1. februar. Køb din partout-billet nu og spar op til 375 kr., som du kan bruge på noget meget sjovere.

Som traditionen byder, løber den første store festival af stablen den sidste weekend i maj. Rigtig mange har allerede sikret sig billet til festivalen – men for dem, som endnu ikke har købt billet, er nu der er penge at spare på partout og 2-dags billetter, inden prisen stiger på torsdag.

I snart 30 år har Jelling ikke kun dannet ramme om noget historisk – men også om en festival – nemlig Jelling Musikfestival. I 2018 er det nemlig 30. gang festivalen afholdes – og meget er sket siden starten i 1989. I år er der, blandt andre, allerede offentliggjort navne som canadiske Nickelback, den britiske solist og hitmager James Blunt samt hele Danmarks Thomas Helmig.

Planlægningen af årets festival går stærkt og i år kan publikum og frivillige fejre 30 års jubilæum. Der arbejdes intenst på at skabe endnu bedre rammer både på selve festivalpladsen og på camp områderne – og derudover selvfølgelig også særlige begivenheder og oplevelser for både at markere 30 år med fede festivalminder og se fremad mod forhåbentligt 30 fantastiske år mere.

375 kr. du kunne bruge på festivalburgere eller øl eller…
Ved at købe partout-billetten nu eller inden 1. februar, hvor prisen på partout billetten stiger til 1.650 kr. (ex. gebyr), er der en fantastisk mulighed for at spare penge. De penge kunne bruges på noget andet sjovt, som f.eks. 7 øl, 6 festivalburgere, 10 stykker højtbelagt smørrebrød eller noget helt andet?

Så har du endnu ikke sikret dig billetten til Jelling Musikfestivals 30 års jubilæum, er det en god idé at købe den i den kommende weekend.
På festivalen har du bl.a. mulighed for at opleve Nickelback (CAN), James Blunt (UK), Thomas Helmig, C.V. Jørgensen, Hugo Helmig og mange flere.

Se billetpriser her og køb billetten her.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere