29.·30.·31. maj & 1. juni 2019

Sådan overnatter du på festivalen

7. marts 2018

Der er flere forskellige muligheder for overnatning i forbindelse med Jelling Musikfestival 2018. Som noget helt nyt i 2018 kan du nu booke et TentHouse, som er ren luksus på festival!

TentHouse – nyhed!

Som en nyhed på festivalen i 2018, tilbyder vi nu en ny boform kaldet Tenthouses. Her kan du bo på dit eget luksushotelværelse, som er løftet en smule fra den kolde jord. Tenthouse er placeret på campområdet og er en opslået boform for 2 personer, hvor der allerede er dobbeltmadras, elektricitet og en sikkerhedsboks i.

Prisen på et Tenthouse er 2.100 kr. inkl. morgenbrød leveret til døren hver morgen under festivalen. Det eneste du skal medbringe er lagner, dyner og puder samt en hængelås til værelse og sikkerhedsboks.

Tenthouse har følgende dimensioner: 2,1 x 1,6 x 1,4 meter.

På området vil der være specielt fokus på ”ro & renlighed”. I samarbejde med Vejle Kommune og Brandbjerg Højskole fortsætter festivalen projektet, som i al sin enkelhed går ud på at skabe bevidsthed omkring affald og oprydning. Under sloganet ”Bliv ven med naturen – og din festivalnabo” vil vi gerne skabe en camp, hvor alle ”fejer for deres egen dør”, så området kan forblive rent og hyggeligt.

Læs mere om Tenthouse her.

 

Hotel D’angle Tyra

Hotel D’Angle Tyra er opkaldt efter dronningemoderen Thyra, der huserede i byen Jelling i den gamle vikingetid. Med dette tilkøb får du et 4-personers telt, som er klar når du kommer og bliver din ejendom efterfølgende. Derudover er der morgenbrød til 4 personer både fredag, lørdag og søndag.

Gider du ikke at kæmpe om pladsen på campingområdet, eller bøvle med selv at slå teltet op, så er Hotel D’Angle Tyra den perfekte løsning for dig. Her kan magelige nemlig få stillet overnatningsbehovet, uden at skulle tænke på at finde det gamle telt fra sidste år frem eller skulle ud og shoppe et nyt. Det eneste du skal medbringe er en madras, soveposen og det gode humør.

Prisen for D’Angle Tyra er 1.095 kr., hvis blot du køber inden 1. maj.

På Hotel D’Angle Tyra områder er der især fokus på renlighed i samarbejde med Vejle Kommune og Brandbjerg Højskole, så du kan i sandhed bo som en konge eller dronning.

Du kan læse meget mere om Hotel D’Angle Tyra her.

 

Eventområde

I år forsøger festivalen at etablere et særligt område i midten af campingområdet, hvor en masse forskellige aktiviteter kommer til at forgå. Omend du kan li’ at spille volleyball, fodbold, musik eller noget af alt det andet der foregår i området sammen med andre festivalgængere, så er det her stedet at være.

Hvad er en fed oplevelse, hvis du ikke har nogen at dele den med? Festivalens camp-område er en sikker vinder til at møde nye mennesker, når du bliver for træt til at høre fed musik på pladsen. En del af det, at være på festival, er at møde nye venner og hygge sig med dem man kender i forvejen.

Der er adgang til camp-området fra torsdag d. 24. maj kl. 12 til mandag d. 28. maj kl. 12.

 

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere