(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Peter Belli hædret på Jelling Musikfestival

27. maj 2017

Peter Belli hædret på Jelling Musikfestival

Peter Belli er på sin sidste turné med sit sidste album 'Som Boblerne I Bækken'. Derfor udnyttede Jelling Musikfestival muligheden for at hædre rock-koryfæet med en lille reception.  

"Rock'n'roll, I gave you the best years of my life", sang Peter Belli fra scenekanten i en stuvende fuld – og lidt til – Alfreds Scene. Og det var næsten, så det bragte tårer i øjnene på Jelling Musikfestivals leder Lars Charlie Mortensen, der fredag på vegne af Jelling Musikfestival fejrede Ulven med kage, champagne og gaver til en reception, hvor musikbranchen og udvalgte journalister var indbudt.

"Peter Belli er én af de få nøglepersoner på den danske musikscene, der har præget så meget, at man har svært ved at forestille sig, hvordan branchen havde set ud uden ham. Og på trods af knap 60 år som aktiv, udøvende musiker har han bevaret sin kant, sin coolness og vitalitet, som man tydeligt kunne mærke under hans koncert i dag. Og det vil vi som festival gerne vise vores taknemmelighed over for," siger Lars Charlie Mortensen blandt andet om Belli, der blandt andet var omgivet af sin livspartner gennem 50 år June Belli og sit faste band De Rejsende.

Peter Belli slipper dog ikke musikken helt. Efter 2017 vil han stadig kunne fanges til enkeltstående koncerter, men tourbussen kører han i garagen, som han selv formulerer det.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere