(24.)·25.·26.·27. maj 2018

På Jelling smider vi skraldespanden ud

28. maj 2016

Har du også undret dig over de mærkelige brune pap-skraldespande, som står spredt rundt omkring på pladsen? 

Hvor der er mange mennesker, er der også meget skrald. Og på dette års festival flytter skraldespandene med derhen, hvor du er.

Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med de brune DropBucket-skraldespande, så kommer du helt sikkert til det i løbet af årets festival. De skal dels være led et led i festivalens ambition om konstant at blive grønnere og samtidig fungere som en praktisk anordning for de frivillige, der rydder op.

Skraldespandene er lavet af genbrugspap. Derfor skal festivalens oprydningshold ikke bruge tid på at tømme de mange skraldespande, men blot smide både selve spanden og affaldet ud.

Skulle himlen åbne sig eller øllen ikke være helt tom, når den ryger ud, så overlever pap-spanden. Pappet er nemlig beklædt med et tyndt plastiklag, som giver den holdbarhed.

Og de virker faktisk.

"Vi kan mærke en tydelig forskel. Pladsen er langt mere overskuelig at rydde op om morgenen, fordi folk ikke bare smider deres affald på jorden, men i skraldespandene", siger oprydningskoordinator Jesper Kruse.

Han fortæller, at festivalen har indkøbt 400 papskraldespande. 100 af dem blev brugt fredag, mens endnu flere skal tages i brug lørdag.

"I dag har vi haft travlt med oprydning resterne af Rasmus Seebachs konfetti-fest i går aftes, men det kunne selv en skraldespand vist ikke rette op på", siger Jesper Kruse.

DropBucket er oprindeligt et bachelor-projektet, lavet af studerende på Danmarks Tekniske Universitet. Siden da har spandene vundet adskillige priser og samlet skrald på festivaler landet over.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere