(24.)·25.·26.·27. maj 2018

NYHEDER PÅ JELLING MUSIKFESTIVAL 2017

9. maj 2017

Om end du er spritny eller det er 29. gang du drager mod Jelling sidste weekend i maj, så er der et par nyheder, som du bør overveje at opleve for at få den fulde festivaloplevelse i 2017.

Nyt at smage på…

I Jelling elsker man hygge, musik og glade gæster, så derfor glæder man sig til at byde gæsterne indenfor i 3 nye barer på pladsen.

Måske vil du nyde at besøge den nye flotte Volume Bar midt på festivalpladsen, hvor gæsterne kan købe friske drikkevarer i det, der ligner en gigantisk forstærker fyldt til randen med glade frivillige hjælpere, hyggelig stemning og gode chancer for at slukke tørsten.

Er du en rigtig øl-entusiast, er der noget at komme efter i den nye Specialøl Bar, der med et bredt sortiment helt sikkert vil byde noget for enhver tørstig og ølglad festivalgæst.

Men er du derimod mere til at se det hele lidt fra toppen, kan et besøg i den tredje nye bar anbefales. I Sky Bar inviteres gæsterne med op ovenpå en bar, hvor drinks kan nydes til udsigten over den gode stemning på festivalpladsen ved Teltscenen.

Og når sulten så melder sig, kan du også overveje at slå et smut forbi en af de nye madboder. I New Deli serveres både vegetar, gluten- og laktosefri måltider. Prøv fx de dejlige varme supper, de lækre salater eller en klassiker som Bøf Stroganoff. Er du sulten efter den klassiske festivalburger, men stadig frisk på at prøve noget nyt, så hold ind ved Gourmetburger, hvor der er kræset særligt for menukortet med burgere som Gourmet Bearnaise, Gourmet Meat Me og Gourmet Tulip Special, hertil krydrede kartofler med bacon mayo.

Nemmere måde at betale på…

Et andet nyt tiltag på festivalpladsen er, at du kan betale med både dankort/visakort og Mobilepay alle steder på festivalpladsen. Og husk - tænd din bluetooth på mobilen – så kræver det bare et swipe, når du skal betale.

Du kan selvfølgelig også stadig hæve penge på dine betalingskort i dankort-boden midt på pladsen.

Nyt at opleve…

På festivalcampen både starter og slutter dagens festligheder. Hver formiddag kan du komme i stemning til Hygge med Hoffes Morgen talkshow, og hver nat kan du slutte festen af i Tuborg Night Camp, hvor DJ`en holder både tempoet og stemningen kørende til kl. 04.

Ny måde at lytte med på…

I samarbejde med Phonak & Castberggård er det i år muligt at benytte teleslynge på 3 af scenerne; Den store scene, Teltscenen og Ny scene. Det betyder, at døve, hørehæmmede og brugere af høreapparater eller CI, ved henvendelse i Informationen kan få udleveret en teleslynge til gratis lån under festivalen. Læs nærmere her.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere