(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Niels Hausgaard koncert

4. november 2016

KONCERTEN ER UDSOLGT!

Rigtigt mange år i træk har Niels Hausgaard på sin turné lagt vejen forbi Jelling. 2017 er ingen undtagelse… og festivalen er stolte over igen at kunne præsentere Hausgaard - søndag d. 22. januar kl. 19.30 i Gormshallen

Titlen på 2017-turnéen er noget så guddommeligt som ”Gud er stor! (og forfængelig og nærtagende, men stor!)” – som slet og ret handler om, at vi lever i en tid, hvor religion fylder ufatteligt meget i den daglige debat. Og den slags samfundsrelevante ting har jo altid været i Hausgaards boldgade.

Om det måske lettere provokerende titelvalg til turnéen: ’… og forfængelig og nærtagende, men stor!’ siger Hausgaard: ”det rygte har han jo fået hæftet på sig, og det er Gud slet ikke tjent med.”

Niels Hausgaard er en del af danskernes fælles bevidsthed. Gennem mere end 4 årtier, er han med jævne

mellemrum dukket op på Tv-skærmene. Han har skrevet næsten tusinde sange, utallige kronikker, børne-

og voksen Tv-serier og han har efterhånden været i Jelling for at give koncert, så længe vi snart kan huske.

Han besidder en evne til at være vedkommende og underholdende i, hvad han end gør – og derfor er han

god hver gang!

Om han er kristen, den gode Hausgaard? – svaret på dette spørgsmål er ikke helt enkelt – og så måske alligevel? ”Nu snakker vi om, hvilken vogn Gud er spændt for. Af alle vognene kender jeg bedst den kristne. Den finder jeg smuk. Dens hovedbudskab er, at kærlighed er størst. Mange mener, at retfærdighed er størst. Det finder jeg lidt fattigt og ikke særlig guddommeligt.”

Netop dette svar giver en forståelse for valget af titel til turnéen – og måske bringer det en nysgerrighed på nok engang, at skulle forbi og opleve Niels Hausgaard på scenen?

Og selvfølgelig tror Niels på gud – for som han siger – han er jo ikke naiv…

Jelling Musikfestival glæder sig over igen, at kunne præsentere dette ikon i dansk musik - og med det nye show, er

der lagt op til endnu en aften med lune anekdoter, krystalklare sange og ikke mindst god humor.

Koncerten finder sted søndag d. 22. januar 2017 kl. 19.30 i Gormshallen, Jelling.

Billetsalget til koncerten begynder torsdag d. 10. november 2016 kl. 16.00 i Byens Café, Jelling – det vil kun

være muligt, at købe billetter til koncerten her. Billetten koster 275,- + gebyr (max. 6 billetter pr.

ekspedition).

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere