(24.)·25.·26.·27. maj 2017

Musikalske stjerneskud i Bygningen – og det er gratis!

2. marts 2017

Nedtællingen til den 11. sæson af musiktalentkonkurrencen Quasar nærmer sig kick off. Scenen er sat og på fredag d. 3. marts afvikles den første indledende runde i Bygningen i Vejle.

Du (& dine musikalske venner!) har mulighed for at opleve en række spændende minikoncerter med nogle af regionens musikalske stjerneskud. Quasar er regionens største talentkonkurrence for rytmisk musik. Det er her, talentet bliver tunet og samspillet bliver trimmet!

Jelling Musikfestival står bag Quasar, med den hensigt at fremme vækstlaget i rytmisk musik ved at stille scene og professionelle rammer til rådighed, til gengæld for at musikerne giver spændende smagsprøver på, hvad de går og arbejder på i øvelokalerne.

Ud af flere end et halvt hundrede tilmeldte bands, har vi udvalgt seks bands, der i hver af de fire indledende runder skal dyste med egne, originale kompositioner.

”Quasar er en platform for morgendagens rytmiske musikere. Vi giver dem professionelle rammer at performe i, og det er heldigvis blevet tradition for regionens talentfulde unge musikere, at prøve sig selv af og høste værdifuld erfaring i Quasar-konkurrencen”, fortæller Lars ”Charlie” Mortensen, der er booker på Jelling Musikfestival og initiativtager til Quasar.

Fredag den 3. marts er flg. bands på programmet:

  • Pebermø                    kl. 19.30
  • Behind the Hippies      kl. 20.00
  • We Need Lilo              kl. 20.30
  • Inverted Love            kl. 21.00
  • Sumbarino                 kl. 21.30
  • Dj Magnus Riedel       kl. 22.00                                                                               

Spillestedet i Bygningen åbner dørene kl. 19.00. Der er gratis adgang til arrangementet. Afgørelsen forventes kl. ca. 22.45.

Hvert band har tre numre til at overbevise dommerpanelet, og de spiller egne, originale kompositioner.
De bands, som høster flest stemmer kvalificerer sig til finalen, der afvikles på Jelling Musikfestival onsdag den 24. maj 2017.
Vi håber alle de deltagende bands får en god og positiv oplevelse. Selvfølgelig håber vi også, at der kommer et medlevende publikum at optræde foran.

Efter afgørelsen tilbydes alle bandene konstruktiv feedback fra dommerne.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere