(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Jelling Musikfestival ønsker godt nytår!

30. december 2014

Jelling Musikfestival ønsker godt nytår!

2014 blev et fantastisk festival år i Jelling – en udsolgt festival med sol & sommer og masser af super fede koncerter.

Alt sammen leveret af topmotiverede artister og - ikke mindst - en stor flok entusiastiske frivillige og festglade publikummer, der alle gjorde festivalen 2014 til en super forrygende oplevelse… TAK til alle - uden jer, ingen festival.

2014 blev et fantastisk festival år i Jelling – en udsolgt festival med sol & sommer og masser af super fede koncerter. Alt sammen leveret af topmotiverede artister og - ikke mindst - en stor flok entusiastiske frivillige og festglade publikummer, der alle gjorde festivalen 2014 til en super forrygende oplevelse… TAK til alle - uden jer, ingen festival.

Tak til samarbejdspartnere, med hvem vi allerede har lagt os i selen for - i Pinsen 2015 - igen at afvikle en Jelling Musikfestival, der bliver den 27. i rækken.

I året der gik kunne vi i Jelling – som den første danske festival - indføre genbrugskruset, der absolut blev en stor succes, vi vil forsøge at udvikle endnu mere, så vi kan være med til at skabe opmærksomhed omkring og - ikke mindst - tage et fælles ansvar for miljøet.

En dejlig sidegevinst til krusprojektet var, at festivalen efter sommerferien kunne donere 50.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse, som følge af mindre plast affald og at nogle betænksomme publikummer havde doneret panten fra deres krus til det gode formål.

2014 var også året, hvor Jelling Musikfestival fik et rekordstort overskud – så derfor blev der op mod jul igen delt en stor sum penge ud til almennyttige formål og velgørenhed. Beløb der er med til at skabe sammenhængskraft og kulturel merværdi og dermed sikre den cyklus, de danske festivaler er en del af.

På festivalkontoret arbejdes der på højtryk frem mod 2015-festivalen… musikprogrammet er ved at være færdigbooket og i løbet af de kommende uger vil der blive drysset masser af gode navne ud, for til sidst at kunne præsentere et fuldbyrdet program. Så vær beredt og hold øje med medierne!  

Indtil nu er Roxette (S), The Script (IRL) samt danske Dizzy Miss Lizzy og Christopher blevet offentliggjort – og siden billetsalget startede den 1. december, har der været tryk på… det tegner derfor til et rigtig godt festival år i Jelling i 2015 - vi glæder os!

På Jelling hylder vi bæredygtigheden, det sociale samvær, fællesskabet og ikke mindst den gode musik, der i 2015 igen vil lyde fra festivalens 5 scener.

Fra ALLE OS TIL ALLE JER… RIGTIG GODT NYTÅR!

PS! Se herunder Jelling filmen, ”Da Kongerne var i Jelling”, som festivalen var medproducent på, sammen med Jelling Sparekasse Fond og Nationalmuseet i anledning af Dronningens Indvielse af det nye Monument område.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere