(24.)·25.·26.·27. maj 2018

International popsensation klar til Jelling Musikfestival

16. december 2014

International popsensation klar til Jelling Musikfestival

Det fremadstormende band The Script topper lige nu hitlister i Danmark og resten af verden med kæmpehittet ’Superheroes’. Den irske pop/rock trio, der allerede har flere verdenshits bag sig, gæster Jelling Musikfestival i 2015.

Det fremadstormende band The Script topper lige nu hitlister i Danmark og resten af verden med kæmpehittet ’Superheroes’. Den irske pop/rock trio, der allerede har flere verdenshits bag sig - og er blevet kaldt det største irske band siden U2 – gæster Jelling Musikfestival i 2015.

Irland har en stærk tradition for at huse store artister, der kommer langt ud over landets grænser. Det nyeste skud på stammen er trioen The Script, der siden deres debut i 2008, har erobreret store dele af verden med deres iørefaldende pophits. Nu er bandet klar til at spille deres eneste koncert i Danmark i 2015, hvor de gæster Jelling Musikfestival, der allerede har offentliggjort navne som svenske Roxette og gendannede Dizzy Mizz Lizzy.

The Script fik deres helt store internationale gennembrud i 2012 med singlen ’Hall of Fame’, hvor den kendte verdenstjerne will.iam (Black Eyed Peas) medvirker. Singlen blev #1 i flere lande med mere end 5 millioner solgte singler - og mere end 100 millioner spotify-afspilninger, etablerede ’Hall Of Fame’ The Script som et stort internationalt popnavn. Efterfølgende inviterede selveste Sir Paul Mcartney bandet med som opvarmningsband på en lang række stadionkoncerter i USA. I september i år udsendte bandet så deres 4. album ’No Sound Without Silence’, der indeholder kæmpehittet ’Superheroes’, der på bare fire måneder har opnået mere end 20 mio. afspilninger på Youtube. ’Superheroes’ singlen har solgt guld i Danmark og bliver fortsat spillet flittigt på danske radiostationer.

”Vi har længt haft et godt øje til The Script. Gennem de sidste par år, er bandet blevet ekstremt populære rundt i Europa, Australien og til dels også USA - og nu er de så for alvor ved at få taget i det danske publikum. The Script skriver store, bevægende poprock sange og selvom de er et ungt og fremadstormende band, hylder The Script de klassiske sangskrivningsdyder, hvor den gode melodi er i centrum. De passer utrolig godt til vores musikalske profil, så vi er utroligt glade for at præsentere dem på Jelling Musikfestival 2015”, lyder det fra festivalleder Lars ”Charlie” Mortensen.

Se videoen for, at se hvilken dag The Script spiller på Jelling Musikfestival 2015:

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere