(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Få søndagsbilletter tilbage til Jelling Musikfestival – de sælges kun online!

27. maj 2016

Der er nu så få billetter til søndag d. 29. maj tilbage, at der ikke bliver solgt billetter til denne dag ved indgangen. De sælges således kun online på www.billetlugen.dk

For 28. gang er Jelling Musikfestival nu skudt i gang – solen skinner og det forventes, at rigtig mange festglade publikummer lægger vejen forbi festivalen. Der er stor efterspørgsel på billetter til søndag, hvor årets hovednavn Queen + Adam Lambert spiller.

Det betyder, at der nu er så få billetter tilbage til netop søndag, at disse kun sælges online på www.billetlugen.dk – der er således ikke mulighed for at købe sig adgang ved indgangen.

”Der har længe været stor efterspørgsel efter billetter til søndag, hvor et af rockhistoriens største navne i form af Queen + Adam Lambert spiller. Der er nu meget få billetter tilbage til søndagen og ved, at billetterne kun kan købes online sikrer publikum sig også, inden de kommer, at de kan komme ind og dermed undgår vi skuffede festivalgæster” fortæller festivalleder Lars ”Charlie” Mortensen.

Billetter, der sælges online efter festivalen er i gang, oprettes som ”print selv billetter”, hvor køberen modtager billetten umiddelbart efter købet er foretaget, så man kan have denne klar ved indgangen når man skal have påsat armbånd.

Billetter til fredag og lørdag sælges stadig både online og ved Hovedindgangen.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere