(24.)·25.·26.·27. maj 2018

Billetsalget sættes i gang

27. november 2017

Traditionen tro, er Jelling Musikfestival igen i år klar med en tidlig julegave – et 24 timers billetsalg! Allerede fredag d. 1. december kan du sikre dig partout-billetten til 30 års jubilæet.

Samtidig med at du sikrer dig billetten til næste års festival, er der også penge at spare ved at købe billetten tidligt. Billetten koster denne dag kun 1250 kr. - eneste begrænsning er, at der højst kan købes seks billetter per ekspedition. Allerede dagen efter koster billetten 1475 kr.

Så ved du allerede nu, at du skal på festival sidste weekend i maj? Kan du slet ikke vente til det bliver sommer og festivalsæsonen skydes i gang i Jelling? Eller mangler du den perfekte julegave til festivalgængeren? Så er det d. 1. december du skal slå til og sikre dig billetten – endda med op til 600 kr. i besparelse, som du fx kan bruge på 12 festivalburgere, 15 øl eller noget helt andet.

I år har festivalen indgået en ny aftale med Ticketmaster, så hele billetsalget foregår nu online på www.ticketmaster.dk – her har du mulighed for at vælge ”ticketfast” billetten, så du selv kan printe din billet ud og få den i hænderne med det samme.
Derudover kan billetterne d. 1. december, som altid, købes i Byens Café i Jelling mellem kl. 10 og 22 samt ved Ticketmasters fysiske billetsalgssteder i hele landet, som kan ses her.

Rigtig mange trofaste publikummer plejer at lægge vejen forbi Byens Hus i Jelling. Som traditionen foreskriver det gøres der lidt ekstra ud af julehyggen i huset på denne dag.

Festivalen i 2018 løber af stablen, som altid, den sidste weekend i maj – nærmere bestemt d. 24. – 27. maj og byder som altid på en lang række koncerter med både danske og udenlandske kunstnere.
De første navne til plakaten er ved at være på plads og allerede i starten af december forventes det at kunne offentliggøre nogle af de kunstnere, som vil gæste den 30. udgave af Jelling Musikfestival.

Se priser samt hvordan du køber billetten her.

Instagram sneak peak – #Jelling17

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere