24.·25.·26.·27. maj 2018

30 nye navne til årets lineup

8. februar 2018

Jelling Musikfestival kan i år fejre 30 års jubilæum og har tidligere annonceret, at de store internationale navne - Nickelback og James Blunt - gæster festivalen i det jyske.

I dag løfter festivalen sløret for 30 nye navne og de mere end 35.000 gæster kan opleve en bred vifte af særligt udvalgte navne fra den øverste hylde af det danske musiklandskab, som supplement til de to udenlandske sværvægtere.

I toppen af programmet finder man store rutinerede danske kunstnere som Rasmus Seebach, Dizzy Mizz Lizzy, Aqua, Medina, Aura, Shaka Loveless og Mads Langer.

Det nye kuld af populære navne er bl.a. repræsenteret ved succestrioen Scarlet Pleasure, rapperen Kesi, duoen Benal og rockbandet Minds Of 99, der alle har oplevet massiv succes og markeret sig ved både P3 Guld og Danish Music Awards i løbet af 2017.

Jelling Musikfestival får desuden besøg af det store danske orkester Mew, der besøger Jelling med et særligt show i anledningen af 15 året for udgivelsen af succesalbummet ’Frengers’.

I den nostalgiske afdeling, gæstes festivalen af den amerikanske kvindelige rock-pioner Suzi Quatro - og de gendannede 90’er kulthelte fra Gangway er også at finde på årets festival.

Derudover er der også blevet plads til fremadstormende kunstnere som Jacob Dinesen, Karl William, Blaue Blume og Hjalmer… festlige artister som Wafande og Djämes Braun… og traditionen tro, også store navne som Poul Krebs, Michael Falch, Johnny Madsen og Lars Lilholt Band (sidstnævnte gæster Jelling Festival for 25. gang!) på programmet.

Festivalen har tidligere offentliggjort populære danske navne som Thomas Helmig, C.V. Jørgensen og Hugo Helmig, og er klar med det fulde program og spilletider i starten af marts.

Jelling Musikfestival finder sted 24. – 27. maj 2018 - og alle offentliggjorte navne kan ses her.

Instagram sneak peak – #Jelling18

Følg også med på vores instagram profil @jellingmusikfestival

Til top
luk og vis ikke igen Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere